Emma får stjålet sin historieopgave i skolegården af skolens værste mobbere – og med en ven rejser hun tilbage i tiden for at indsamle historisk inspiration til en ny opgave i dramaholdets teaterstykke: Tidsmaskinen. Karakteren Emma erfarer dog snart at kliker, nedladende opførsel, mobning og decideret ondskab, hverken er bundet af tid eller sted.
Skolegårdsmiljøet er fyldt med hierarkier, utryghed og kliker.
Ondskab gennem århundreder
Vores tidsrejsende – Emma og veninden – er konstant i fare for at miste livet, blive tortureret eller ydmyget. Og uanset om de dumper ned midt i første verdenskrig, under hekseprocesserne, i det vilde vesten eller på 1970’er-diskotek, så minder den værste skurk mistænkeligt om skolegårdens skræk Clara.
Vore tidsrejsende dumper ned midt i en 1600-tals hekseproces. Laura spiller ond nonne med kors om halsen i midten af billedet.
“Det er meget sjovt at spille en ond karakter, der ser ned på folk og kigger ondt på dem,” fortæller Laura, der har drama på linje på Efterskolen Ådalen.
Hun spiller både ond nonne, en desperat militæroberst i første verdenskrig, lumsk revolver-mand og skolegårdens skræk.
“Jeg har spillet teater gennem mange år, men jeg har aldrig spillet så ond en karakter, så det var en virkelig morsom oplevelse. Jeg jokede med at mobbe de andre inden forestillingen,” griner Laura.
Hun tænkte på ordet “kattevenlig”, mens hun formede sin karakter – altså en karakter, der måske ser sød ud og spinder, men som konstant hvæsser kløerne til angreb.
Den kaotiske kreative proces
“Det bedste ved arbejdet med en forestilling er processen, hvor man prøver sig frem med forskellige måder at spille tingene på. Og så er det selvfølgelig fedt endelig at vise stykket, når man har brugt lang tid på at forberede det,” vurderer Laura.
“Det værste er, at det bliver superstressende til sidst, hvor man ikke føler, at man er klar eller kan nå at lære sine replikker. Men det er også fedt på en måde,” siger Laura.
Duel i det vilde vesten mellem de onde..
… og de gode
“Den kreative proces bag en forestilling er ligesom et eventyr,” sammenligner dramalærer Hanne Larsen.
“Det starter altid med spændt begejstring. Så kommer kaosset, åh nej åh nej og vi øver og øver. Og endelig forløsningen – forestillingen – når vi spiller foran publikum.”
Soldaterne sendes i døden under første verdenskrig af deres ondskabsfulde oberst.
Imponeret dramalærer
Dramalærer Hanne Larsen er stolt af sit dramahold:
“Drama giver eleverne mulighed for at shine og fyre den af. Nogle er måske lidt stille i det daglige og fylder ikke så meget, men så overrasker de alt og alle på scenen og viser, hvor dygtige de er, og hvor meget de har øvet sig. Ja, så bliver man imponeret,” konstaterer hun.
Gennem øvelser bliver skuespillerne på dramaholdet trygge ved hinanden, så de tør stille sig frem på scenen og spille karakterer, der ofte ligger meget langt fra deres egen væremåde.
“Det hele handler om at arbejde som et hold og i flow. Vi holder bolden kørende. Hvis én siger en forkert replik, arbejder vi videre med den uden at gå i stå. Alle på holdet skal føle, at vi har hinandens ryg,” konstaterer dramalæreren.
Dans på 1970’er diskotek.
Emmas opdagelsesrejse i tid og sted ender med, at det gode vinder, og at karakteren Emma siger skolegårdens ondskab midt imod
Læs mere om dramalinjen på Efterskolen Ådalen
