Maden
Vores madbudget er højt, og vi får lækker, varieret og økologisk mad på efterskolen. Når du spiser sundt, har du mere fysisk overskud, og du holder dig frisk i hovedet – hele dagen.
Varieret, velsmagende og sund mad
Vi spiser meget grønt og frugt, og salaterne varierer efter årstidens grøntsager, så vi udfordrer måske dine smagsløg. Forhåbentlig er der noget for enhver smag. Cirka en gang om ugen spiser vi fisk, og der er også en vegetar-ret på menuen hver dag. Ellers står der også en kød-ret på buffeten de fleste dage.
Eleverne er med til at bestemme maden, så du får dine livretter i løbet af året.
Du er med til at lave sund mad
Under dit efterskoleophold betyder maden mere for dig, end du måske er vant til. Du er på køkkenhold en eller to uger i løbet af skoleåret. Mens du arbejder i køkkenet, er du fritaget fra dit normale skema og skal kun aflevere dine skriftlige opgaver.
I efterskolens køkken hjælper du kokkene, og du lærer om basal madlavning, så du ved det vigtigste om at lave sund mad, når du en dag flytter hjemmefra.
- at sammensætte et sundt måltid
- at arbejde med forskellige køkkenredskaber
- at arbejde i et storkøkken og overholde deadlines, så vi får mad til tiden
- om køkkenhygiejne
- at sammensætte et sundt måltid
- at arbejde med forskellige køkkenredskaber
- at arbejde i et storkøkken og overholde deadlines, så vi får mad til tiden
- om køkkenhygiejne
Økologi på efterskolen
På Ådalen er det meste af maden økologisk, og vi er stolte af at have sølvmærket i økologi.
Fødevarestyrelsens glade smiley
Efterskolens køkken har helt styr på fødevare-hygiejnen, og har Fødevarestyrelsens glade smiley.
Vi laver lækker mad sammen med eleverne
Silas Paulsen, kok
Mathias Grubelic, køkkenleder
Nana Krogh Kjeldahl, ernæringsassistent
Nina Borges, ernæringsassistent