Drama
Slip din indre skuespiller løs. Elsker du at stå på scenen – eller er du bare nysgerrig på teater? På efterskolens dramalinje får du chancen for at udforske skuespillerens verden og teaterets magi, mens du har det sjovt sammen med dine teaterglade efterskolekammerater.
Er du klar til at træde ind i rampelyset?
På vores drama- og teaterlinje får du chancen for at eksperimentere og udvikle dig som skuespiller – uanset om du er nybegynder eller har spillet teater før!
På dramalinjen spiller vi hinanden gode. Fundamentet for den gode læring er, at vi er trygge ved hinanden.
Vi arbejder blandt andet med:
Improvisation – slip fantasien og det gode flow løs
Karakterarbejde – opfind spændende roller og personer.
Kropssprog – Bliv bevidst om, hvordan du bruger dit kropssprog.
Prøv kræfter med forskellige genrer på teater-linjen
Efterskolens dramalinje dykker ned i forskellige måder at spille teater på – lige fra det klassiske til det helt skøre! Nogle gange improviserer vi, andre gange skaber vi vores egne forestillinger fra bunden, og vi prøver også kræfter med kendte manuskripter.
Vi arbejder for eksempel med:
– Improvisation og teatersport – lynhurtig fantasi og sjove øjeblikke
– Naturalistisk spillestil og de klassiske teaterstykker
– Performance og Fysisk Teater hvor du bruger kroppen til at fortælle historien
– Absurd teater – når alt bliver skørt og overraskende
– Maskespil – skjul dit ansigt og skab en ny karakter
Du bliver en modigere version af dig selv
Efterskolens dramalinje handler ikke kun om at stå på scenen. Dramalinjen handler også om at udvikle sig, turde noget nyt og blive bedre til at udtrykke sig.
Du lærer at
- bruge stemme, ord og krop til at vise følelser på scenen
- skabe en rolle gennem monologer, tekstforståelse og fysisk teater
- arbejde selvstændigt med en teaterforestilling.
- samarbejde og udvikle ideer sammen med andre
- kaste dig ud i et sjovt og kreativt fællesskab
- dykke ned i teaterhistorien og skuespil-teori
Teaterforestillinger med efterskolen
Flere forløb afslutter vi med en performance eller en teaterforestilling. Dramaholdet er naturligvis også med som primus motor, når alle linjefagene i to hele uger samarbejder om at skabe årets store fælles musik- og teaterforestilling.
Studietur med efterskolens dramalinje
Du rejser på en studietur med dit linjefag. På studieturen går vi sammen på opdagelse i det professionelle teatermiljø, hvor vi ser en masse forestillinger og besøger teaterskoler.
Inspiration og ekskursioner
Vi udnytter, at vi bor tæt på Århus, hvor vi ser forestillinger og besøger nogle af vores faste samarbejdspartnere. Derudover er vi på teaterfestivaller og får besøg af forskellige gæstelærere fra branchen.
Vi underviser på dramalinjen
Dramalærer Hanne Larsen har spillet teater, siden hun var barn. Hun er uddannet cand. mag. art i dramaturgi og scenedans ved universitetet og har arbejdet med formidling af teater for børn og unge i alle mulige sammenhænge lige siden.
Ann Beate