“Når en masse løber sammen, bliver man motiveret til at løbe hurtigere, for man bliver smittet af det fælles flow og det gode humør,” fortæller Theresa.

Sammen med de andre elever fra Efterskolen Ådalens sportslinje deltog hun i terrænløbet Moesgaard Trail Run i de smukke skove omkring Moesgaard Museum.

“Jeg blev nervøs allerede dagen inden løbet, fordi jeg gerne ville klare mig godt og løbe i en god tid,” fortæller Theresa.

Hun valgte at løbe 12 kilometer i det kuperede terræn, men sportseleverne kunne selv vælge om de ville løbe 4, 8 eller 12, kilometer.

Løbsstart til efterskoleelevers terrænløb

“Det tager mange flere kræfter at løbe Moesgaard Trail Run end at løbe på en lige landevej, fordi det er så kuperet. Pulsen springer op og ned, og man skal også tænke løbet teknisk, for hvis man løber for hurtigt op ad bakkerne, bliver man alt for afkræftet og brænder ud,” konstaterer Theresa.

Størstedelen af ruten løb Theresa sammen med sportslærer Benjamin. Og under løbet satte hun stor pris på naturen og de høje bøgetræer i Moesgård Skov.

“Jeg er naturmenneske, så jeg nød virkelig at løbe i sådan nogle flotte omgivelser. Men folk har det nok forskelligt. Jeg sagde flere gange til Benjamin (sportslærer): “Ej synes du ikke, her er flot”, og han svarede bare “Jo” og kiggede ligeud. Men uanset hvad, tror jeg, at alle tager naturen lidt ind.”

Efterskoleelev løber terrænløbet Moesgård Trail Run.

Theresa midt i løbet. Knipset af en af Aarhus Motions fotografer.

Efterskoleelev løber gennem å i terrænløb.

“Pludselig skulle vi løbe gennem en å, så fødderne blev helt frosne, og man kunne nærmest ikke mærke dem længere. Og resten af løbet foregik i drivvåde sko,” fortæller Theresa.

Fællesskab omkring store løb

Sportslærer Benjamin Gade tilmeldte sportslinjen til Moesgaard Trail Run, fordi det er en god fælles oplevelse at være en del af et stort løb.

“Alle kan være med – uanset niveau – sport er for alle,” pointerer han.

Efterskoleelev løber over målstregen i terrænløb.

“Men der sker noget med os i store konkurrencer. Når vi får et løbenummer med vores navn på t-shirten, varmer op til høj musik, og venter på startskuddet, så kan jeg kan mærke på eleverne, at de er helt anderledes fokuserede end før en almindelig eftermiddags-løbe-tur på efterskolen,” fortæller sportslærer Benjamin Gade.

“Bagefter har alle en fortælling om deres eget løb og deres egen kamp. Og det ryster sportsholdet endnu mere sammen socialt.”

Læs mere om Sportslinjen på Efterskolen Ådalen.


efterskolelærer krydser målstregen til terrænløb  Udmattede efterskoleelever efter terrænløb

“Det er dejligt at mærke det gode humør, der er i sådan et stort løb,” fortæller Theresa. Folk ønsker kun hinanden det bedste, og folk, man ikke kender, opmuntrer en på ruten og siger: Du kan godt, nu er der ikke ret langt igen,” fortæller Theresa.

Efterskoleelev løber over målstregen i terrænløb

Theresa løber over målstregen med stort overskud efter 12 kilometer.

Efterskoleelever i mål efter terrænløb

Læs mere om Sportslinjen på Efterskolen Ådalen.