Stil dig op på en ølkasse og hold din egen personlige tale til ungdommen. Midt i Aarhus! Den udfordring tog vores elever i den projektorienterede Studie10-klasse imod. De studerede sproglige virkemidler og retorik, spidsede blyanterne og skrev en tale om et emne, der fyldte for dem hver især.
Klimaet på dagsordenen i flere taler
Flere af de unge efterskoleelever talte om klimaforandringerne og de magtesløse frustrationer over, at de ældre generationer ikke handler i forhold til den globale opvarmning.
“Millioner af børn har skolestrejket for klimaet. Det er helt skørt, at børn føler sig nødsaget til at ofre deres egen uddannelse for at der sker noget. Voksne mennesker og især politikere burde vide bedre end at sætte unges uddannelser på spil,” tordnede Dagmar i sin tale til ungdommen.
“Nogle gange hører man, at det næsten er for sent at redde jorden og klimaet – eller der skal drastiske forandringer til. Det bringer meget pres på os unge. Det føles som om, at vi unge bare bliver forladt med en ødelagt jord,” sagde Christoffer i sin tale.
“The ice is melting on the poles” sagde Villy Søvndal for at få folk til at forstå, at isen rent faktisk smelter, og der skal gøres noget ved det. Selvom det, han sagde, lød sjovt, er det meget alvorligt. Da Villy holdt sin tale, tænkte vi overhovedet ikke lige så meget over klimaet, som vi gør i dag, og det er jo ikke, fordi det går bedre med klimaet. Så hvordan kan vi hjælpe?,” spurgte Vitus retorisk i sin tale til ungdommen.
“Vi skal alle sammen gøre mere for vores miljø. Selv de mindste ting kan bidrage. Måske burde man tage cyklen i stedet for bilen? Eller spise mindre kød eller holde kødfri dage? Bruge mindre lys i hjemmet og tage kortere bade. Hvis alle gjorde en indsats, kunne vi gøre en stor forskel for klimaet. Der er allerede rigtig mange unge, som køber tøj fra genbrugsbutikker. Det skåner vores miljø rigtig meget,” konstaterede Sebastian i sin tale til ungdommen.
Retorik og taler
I undervisningen har eleverne arbejdet med retorik, retoriske spørgsmål og appelformerne etos, patos og logos (tillid, følelse og fornuft). Gennem appelformen etos bruger eleverne deres egne erfaringer og oplevelser i deres argumentation – og opbygger gennem personlige oplevelser deres troværdighed overfor tilhørerne.
“Hele mit liv har jeg fået af vide, at jeg er min fars pige, har samme interesse i quizspil som min mormor, min søsters humor og min mors smil. Alle disse ting beskriver min identitet, men hvad gør mig unik?… Du skal være stolt af, hvem du er. Din identitet tilhører dig, og vil aldrig kunne overtages af andre. Derfor skal du værne om dig selv i stedet for at bekymre dig om, hvordan du bliver set af andre,” sagde Marie med stor etos i sin tale.
“Jeg sidder i en bil med sammen min far og min søster på vej hjem fra efterskole. Så kommer jeg til at tænke på en mærkelig besked, jeg fik fra min far. Den var så mærkelig, at jeg læste den igennem flere gange. Jeg mener, hvilken far skriver til sin søn: “Hvem er du”!!!. Så jeg spørger ham, hvorfor han har skrevet “Hvem er du” til mig. Han kigger lidt forvirret på mig og spørger: “Må jeg se?” Efter han har kigget på den i lidt tid, siger han: Nårhh nej Storm, jeg skrev: “HVOR er du.” Så jeg vil gerne tale om ordblindhed, og hvilken effekt det har på mit liv. Også selv om jeg ikke selv er ordblind.” Storm begyndte sin tale med en fortælling fra sit eget liv.
“I december 2021 var jeg til Benjamin Hav koncert. Før koncerten var jeg introvert, genert og bange for at skille mig ud. Jeg turde ikke være anderledes eller tiltrække opmærksomhed. Efter koncerten var jeg blevet mere åben, mere modig, udadvendt og imødekommende, mindre genert og mere selvsikker, fordi at jeg var fri fra frygten af at være underlig eller anderledes. Så tag chancen, tag springet, vær modig, inviter dit crush ud, stå frem, vær dig selv, klap dig selv på ryggen og tør sige: “Det er jeg god til,” peptalkede Villads sine kammerater fra ølkassen.
“Hver dag bruger vi mobiltelefoner, snapper, ringer og opdaterer sociale medier. Alle de ting er jo fine nok i sig selv, men bruger vi mobiltelefonen for meget? Det synes jeg. I stedet for at tale sammen, hvor man kan se folks kropssprog, analyserer vi en smileys betydning. Når mobilen vibrerer i min lomme, så tager jeg den op og ser, hvad der sker, selv om jeg snakker med nogen. Oftest er det en ligegyldig snap, som afbryder samtalen, og det synes jeg er mega ærgerligt, når man i virkeligheden sidder med andre mennesker, man kan tale face to face med,” reflekterer Ida fra talerkassen.
Tale midt på banegården
Niels tog tale-udfordringen til næste niveau. Han holdt modigt sin tale til ungdommen i den fyldte banegårdshal i Aarhus. Med travle rejsende der myldrede forbi – og enkelte der standsede og lyttede med.
Niels talte til et opmærksomt publikum på banegården i Aarhus.
Unge er pressede fra mange sider
Mange temaer i de unge efterskoleelevers taler handler om en ungdom under et kolossalt pres. Forventningspres, præstationspres, pres til at vælge. Pres for at se ud på en bestemt måde og være på en bestemt måde. Pres fra de sociale medier, kammerater, forældre, skole og fra én selv.
“Ungdommen er som en labyrint. Uendelige muligheder fører til forskellige resultater. Det er ikke nemt at træffe valg konstant. Ihvertfald ikke for en ung og endnu ikke så erfaren knægt på 16 år. Det er som om der er en generel forventning om, at unge har de kommende 10 år planlagt. At man har en klar ide om hvad man vil blive til, hvad man vil opnå.” Sådan formulerede Kasper noget af det pres, der er på de unge.
“Der er en million unge i Danmark, og jeg er en af dem. Jeg er også en del af de 6 ud af 10 elever, som føler sig pressede til at finde ud af, hvilken uddannelse vi vil tage, og hvad vi vil med vores fremtid. Men siden jeg startede på efterskole, har jeg indset, at jeg måske ikke behøver at finde ud af, hvad jeg vil med mit liv… I hvert fald ikke lige nu. Lige nu skal vi bruge tiden på at nyde ungdommen.Brug tiden på at hygge dig med dine venner. Brug din tid på at nyde nuet,” opfordrede Lucca ungdommen til i sin tale.
“I dag lægger børn og unge et kæmpe pres på sig selv i forhold til skolearbejde. Presset kan komme fra deres egen perfektionisme, men det kan også komme fra en forældrefigur….Er det sundt? Er det den kultur, unge skal leve i? Ikke hvis I spørger mig,” konstaterer Hjalte i sin tale til ungdommen midt på Park Allé i Aarhus.
“Føler du dig usikker eller presset i din hverdag? Jeg har snakket meget med mine venner, og de føler alle sammen et pres. Hver dag ser jeg videoer på nettet, som får mig til at føle, at jeg er mindreværdig. Fordi det er sådan, man skal se ud, være og gøre for at være perfekt. Men hvad så hvis man ikke er sådan? Hvad så? Hvad gør man så? Hvis man er anderledes, end det perfekte billede, er man automatisk bare er kikset eller på en eller anden måde mindreværdig. Det er ofte dem som “ikke ligner alle andre”, eller “opfører sig som alle andre”, som ender ud med at blive mobbet eller føle, at de ikke passer ind. Jeg synes virkelig, vi skal have lavet et samfund, hvor alle passer ind,” ønsker Liva sig.
“Hvorfor føler så mange unge sig ensomme? Nu hvor der ikke er flere restriktioner i Danmark, handler det om at tage initiativ. Hvad forhindrer dig? Ensomheden holder dig tilbage på en måde, du skal forsøge kæmpe dig selv fri af, fordi hvis du ikke gør noget, bliver det kun værre. Op og stå på dine egne ben igen. Hvad forhindrer dig i at rejse dig fra mudderet? Hvad forhindrer dig i at tage initiativet i at få dine venner med ud og måske spille noget bold? Prøv at spørge dig selv “Hvad holder mig nede?” Jeg håber, at I tager initiativ og snakker med en ven, som I ved, er ensom,” sådan lød opfordringen fra Benjamin i sin tale til ungdommen.”
“Jeg er bange…Bange for at skuffe mine forældre, bange for ikke at klare mig godt i skolen.Jeg er bange for monstrene under min seng, for ikke at finde min sjæleven.Bange for at gå alene hjem om aftenen, når nattens skygger træder frem. Men det jeg er allermest bange for, er at træffe de forkerte beslutninger. De store beslutninger som gælder liv eller død. Eller sådan føles det. Spørgsmålene til hver familiesammenkomst: “Hvad skal du efter efterskolen?”“Hvad vil du med dit liv?”“Hvilken fremtid går du efter?”Spørgsmål, der er umulige at forholde sig til, alene bare at tænke på,” sådan formulerer Laura ungdommens usikkerhed og ængstelse. Samtidig brugte hun poetisk det sproglige virkemiddel en anafor (… at man gentager et element fra starten af sætningen i de efterfølgende sætninger.)
“Livet kan virke så uoverskueligt til tider. Min bedste veninde og jeg dyrker ret meget, at vi tager en dyb samtale, om det der bekymrer og plager os, og det kan kun anbefales. Snak med nogen,” anbefaler Mia.
“Har du gået og tænkt: Har jeg overhovedet nogle venner? Hvorfor forstår folk mig ikke? Er jeg overhovedet normal? Så bare rolig, du er slet ikke den eneste, der tænker sådan,” forsikrede Niklas i sin tale til ungdommen.
“Her for nyligt så jeg TV-avisen, og jeg spottede én god nyhed under hele udsendelsen: at inflationen var faldet en lille bitte smule. Resten af TV-avisen handlede om Rusland og Ukraine, fossile brændstoffer, pædagoguddannelse på pause og ensomhed blandt unge. Ikke ligefrem nyheder der løfter humøret hjemme i stuerne. Jeg kom til at tænke på, at vi børn og unge oplever krise efter krise. Vi kan ikke gøre noget ved det, og derfor må vi ikke miste håbet og det positive sind….For vi skal også huske os selv på de knap så kritiske ting. For eksempel hvor hyggeligt du og dine venner har det, eller hvor glad du er for at have en hund. Pointen er ikke at glemme de dejlige ting i livet,” opmuntrede Signe.
“Hvor meget plads er der egentlig til bare at være? Og er det os selv eller andre, der begrænser denne plads til bare at være? Mange bruger det meste af deres liv på at passe ind eller at opnå noget,” sagde Pawarisa i sin tale til ungdommen – med Arne Jacobsens ikoniske tårn på Aarhus Rådhus i baggrunden.
“Hvad betyder det at være god til noget? Altså man kan være god til at spille fodbold eller håndbold. Man kan være god til matematik eller god til at jonglere. Jeg synes selv, at jeg er ret god til at kunne sove i meget lang tid. Mange unge kan have svært ved at sige, at man selv er god til noget eller speciel. Det er ihvertfald en stor frygt, som, jeg tror, mange har,” sagde Frederik.
“Du skal ikke tro, du er noget. Du skal ikke tro, du er lige så meget som os. Du skal ikke tro, du er bedre end os.” Studie10 har arbejdet med brug af citater i taler, og Niels indledte sin tale til ungdommen med citat fra Aksel Sandemoses evigt aktuelle Jantelov.
“Jeg ville gerne tale om, hvordan man kan gøre fremtiden bedre for vores generation og de generationer, der kommer efter os. Det er ikke fair, at folk skal presse børn så meget, at de ikke har lyst til at gå i skole eller få et arbejde. Fremtiden er noget, man selv skal vælge og ikke lade andre ændre på ens meninger om,” mener Mathias.
“Der er omkring 70.000 søgninger om symptomer på google i minuttet. Det er ikke forkert at søge helbredsoplysninger selv. Men halvdelen af google-søgningerne giver et forkert resultat – så tag til lægen,” rådede Laura i sin tale til ungdommen.
Børn har ytringsfrihed
Lærerne på Studie10 brugte også tale-til-ungdommen-udfordringen til at bevidstgøre efterskoleeleverne om deres ytringsfrihed. Opgaveformuleringen lød: “Ifølge Børnekonventionen og Grundloven har alle børn og unge under 18 år ret til at ytre sig frit.Talen skal være jeres egen tale til ungdommen. I skal altså ikke tale på vegne af andre end jer selv. Det er først og fremmest de emner og budskaber, du gerne vil tage op, der er de vigtigste.”
Og Sylvester benyttede sin tale til at glæde sig over unges rettigheder:
“Det er ret lækkert at have rettigheder. Ifølge FN’s børnekonvention har vi helt op til 54 rettigheder! Heriblandt at kunne sige vores mening. Det meget fedt, at hvis jeg har noget at sige, så får jeg ikke at vide, jeg skal holde min kæft. Retten til sundhed er også ret fedt. Vi kan komme til lægen, og oven i købet uden at skulle betale hele vores børneopsparing ligesom i Amerika. Retten til undervisning og en uddannelse er jo egentlig også rimeligt cool, selvom man ikke skulle tro det, når man sidder der i anden matematiktime,” siger Sylvester.
Her kan du læse mere om efterskolens projektorienterede prøvefri Studie10
