Taler til ungdommen

Stig op på en ølkasse og hold din egen personlige tale til ungdommen. Midt i Aarhus!

Den udfordring tog vores elever i efterskolens projektorienterede Studie10-klasse imod. De studerede sproglige virkemidler og retorik, spidsede blyanterne og skrev en tale om et emne, der fyldte for dem hver især.

Alle burde have en REMA 1000 parkeringsplads

“Da jeg gik i folkeskole, lå der den her Rema 1000 parkeringsplads, lige mellem min skole og mit arbejde” husker Vilma tilbage i sin tale til ungdommen.

“Stort set hver gang jeg skulle derned, havde jeg min bedste veninde og kollega med. Så sad vi der på parkeringspladsen og snakkede, grinede og brokkede os over skolen, indtil vi skulle på arbejde. 

Den tid, vi brugte der, var egentlig dum og ikke særlig lang, måske 5-60 minutter to gange om ugen, men jeg tror, at netop fordi jeg fik snakket og slappet af så meget der, var parkeringspladsen på en måde blevet en del af vores venskab.

Det var først, da hun sagde op og stoppede med at komme med mig derhen, at jeg indså, hvor meget den parkeringsplads betød for mig. 

I 2019 lavede FN’s børnekonvention en undersøgelse om unges fritidsliv. Deri står, at alle unge har brug for en fritid sammen med venner, hvor de får slappet af. 

Jeg har ikke svarene på alt, der presser unge, men en tætpakket hverdag har helt sikkert en konsekvens. Hvis vi unge deltager i det ene arrangement efter det andet, og i alle arrangementer skal præstere vores bedste, så glemmer vi fuldstændig at passe på os selv. Det lyder måske dumt, men jeg ønsker for alle, at de har en REMA 1000 parkeringsplads i deres liv, så de kan få slappet ordentligt af uden forventninger og pres udefra.” 

Sociale medier forandrer ungdomslivet

Vores efterskoleelever er en del af den første generation, der er vokset op med sociale medier.

Afhængighed af sociale medier

“I dag vil jeg gerne tage jer med på en personlig rejse gennem den digitale labyrint, hvor vi alle sammen har været fanget – afhængigheden af sociale medier. Snapchat, TikTok, Instagram – de har alle sneget sig ind i vores liv og ændret, hvordan vi kommunikerer og deler vores oplevelser... Det er en samtale, som jeg også fører med mig selv, for jeg har oplevet udfordringerne ved at være for dybt nede i sociale medier. Jeg har set, hvordan det påvirker vores liv og vores måde at interagere på.

Lad os se på nogle tal. Ifølge seneste undersøgelser bruger vi i gennemsnit mere end to timer om dagen på sociale medier, hvor vi scroller, snapchatter og deler vores liv online. Tænk over, hvad vi kunne bruge den tid på i stedet.

Forestil jer de øjeblikke, hvor vi forsømmer det virkelige liv omkring os, fordi vi er fordybet i vores digitale verden. De ægte forbindelser, vi måske forsømmer, eller de smukke øjeblikke, vi går glip af, fordi vi er for optagede af at få det perfekte billede til Instagram,” reflekterede Max over vores allesammens skærm-brug og misbrug.

Kig op fra skærmen før verden flyver forbi

“Det her er en opfordring til os unge: Løft blikket op fra skærmen og se op på verden og menneskene i den. Vi unge har livet foran os, men ser ikke op fra skærmen eller møder hinanden i øjnene. Hvad skete der med det? Se op og ud på verden, den er vores snart, hvad mon den byder på…?

Vi må ud i verden for at kunne forstå, opleve og erfare. Nu kan vi ligge hjemme i sofaen og få verden ind gennem skærme. Men vi må føle vinden, føle faldet når vi fejler for, at vi skal blive den vi er, og ikke en robot.

Jeg kan sagtens forstå det. Det er nemt og hjernedødt. Jeg har også perioder, hvor jeg er virkelig meget på sociale medier og kan simpelthen ikke magte noget. Til sidst kommer jeg op og laver noget, det giver bare en helt anden følelse, en mestringsfølelse. Også en befrielse. Tanken “hvorfor gjorde jeg ikke det her tidligere” kommer, men det virker så umuligt. Sociale medier er en ond spiral af kortvarig dopamin og skyldfølelse bagefter, hvert fald for mig.” Sådan lyder opfordringen fra Frøya.

Unge er pressede fra mange sider

Mange temaer i de unge efterskoleelevers taler handler om en ungdom under et kolossalt pres. Forventningspres, præstationspres, pres til at vælge. Pres for at se ud på en bestemt måde og være på en bestemt måde. Pres fra de sociale medier, kammerater, forældre, skole og fra én selv.

Hvad er meningen med livet?

“Jeg tror, at alle unge har tænkt over variationer af spørgsmålet: “Hvad er meningen med livet?”

Hvilken uddannelse skal jeg vælge? Hvilket job vil jeg have? Hvad er mine planer og drømme for fremtiden? Hvad vil jeg med mit liv, hvad skal være min mening?

Jeg selv og mange andre unge møder flere og flere krav, der vil fortælle os, hvad vi skal og burde. Men jeg har på det seneste indset, at jeg egentlig ikke skal andet i det her liv end at leve.

Intet er vigtigere end min og din glæde ved livet. Og du skal ikke vælge dit livs vej, når du er 16. Gør hvad der føles rigtigt og gør dig glad i dag, og så gør vi det samme i morgen. Og hvem ved måske finder du din mening på vejen. Og selv hvis du ikke gør, så har du levet et liv med din glæde i fokus. Og det er vel ikke så skidt endda,” opmuntrede Flora i sin tale til ungdommen

“Perfektion er det nye normal,” fastslår Ida i sin tale til ungdommen

“Når jeg siger, at unge føler sig presset, er det ikke af en selvopfundet holdning. Nej, det bliver bakket op af en rapport lavet af Børns Vilkår og Trygfonden i 2020, der konkluderer, at elever fra 6 – 9 klasse føler sig presset. De føler, at der er for høje forventninger til deres uddannelse. At de ikke kan blive til noget… Vi unge tror, vi selv er problemet, at det er os, der ikke kan finde ud af noget. “Jeg koncentrerede mig ikke nok, øvede mig ikke nok eller læste ikke nok op.” Vi unge er alt for hurtige til at tænke, at vi selv er problemet.

På min efterskole er jeg i en karakterfri 10. klasse. Trykket fra det store 12-tal er ikke længere er der. Jeg lærer mere, jeg kan mærke stresset langsomt går væk. Jeg har overskud til at være social. Og det bedste af det hele er, at jeg sover bedre. Kort sagt. 2023 har været året, jeg har forstået, at jeg er menneske.” 

Retorik og taler

I undervisningen har eleverne arbejdet med retorik, retoriske spørgsmål og appelformerne etos, patos og logos (tillid, følelse og fornuft). Gennem appelformen etos bruger eleverne deres egne erfaringer og oplevelser i deres argumentation – og opbygger gennem personlige oplevelser deres troværdighed overfor tilhørerne.

Fremtiden spøger

“Da jeg var lille, havde jeg ingen store problemer, jeg skulle fikse eller tænke på. Der var ikke noget som hed lektier, kropsidealer, job eller arbejde, krig, klimaforandringer eller sexisme. 

Men … nu er jeg åbenbart kommet i den alder, hvor jeg skal vide alt om mig selv og min fremtid. For eksempel hvilken uddannelse og hvilket job jeg skal have resten af mit liv. Jeg skal også kende alle mine styrker og svagheder, så jeg ved, hvad jeg er god til, og om jeg skal tage lederrollen, eller om jeg er medhjælper. 

I virkeligheden ved jeg ikke noget som helst. Jeg ved ikke, hvad jeg vil med min fremtid. Jeg er kun 16 år, hvordan skal jeg kunne vælge, hvad jeg vil med resten af mit liv,” filosoferede Mathilde om det enorme pres på de unge som hun og mange andre i hendes generation føler.

Uddannelsessystemet presser unge

“Hvad er det jeg vil?
Hvad kan give mig nok penge?
Hvad er overhovedet muligt?

At skulle besvare de spørgsmål som 16 årig, synes jeg ikke er fair. Der er et pres omkring, at unge skal vide det her alt for hurtigt. For politikerne vil gerne have os ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, så vi kan begynde at bidrage til samfundet. Og vores uddannelsessystem er bygget op på den måde, at vi altid skal bekymre os om det næste, vi skal. 

I udskolingen skal man få gode karakterer til at kunne kom ind i gymnasiet. I gymnasiet skal du få gode karakterer til at komme ind på din drømmeuddannelse. De fleste af os ved ikke engang, hvad drømmeuddannelsen er, men for at holde mulighederne åbne skal du opnå de høje karakterer. Det hjælper heller ikke, at der findes steder som designskolen i Kolding, som kræver 11,5 i gennemsnit,” sagde Katrine i sin tale til ungdomen. 

Klimaet på dagsordenen i flere taler

Flere af de unge efterskoleelever talte om klimaforandringerne og de magtesløse frustrationer over, at de ældre generationer ikke handler i forhold til den globale opvarmning.

Ældre skal tage ansvar for klimaforandringer

“Vi skal allesammen ændre vaner. Spise grønnere i stedet for at spise masser af kød, rejse en masse og alle de ting som belaster vores klima. Jeg tror, jeg snakker på alle unges vegne, når jeg siger, at vi vil gerne have et bedre klima, og vi vil gerne ændre nogle ting i hverdagen i det her Society. Men I ældre, som har brugt alt for mange fosile brændstoffer og ødelagt klimaet, skal lade være med at lægge alt skidtet over på ungdommen og selv tage lidt selv kontrol over det,” formanede Oskar i sin tale.

Naturen drukner i skrald

“Jeg føler, at der bliver smidt mere og mere skrald ud i naturen, som naturen nok ikke har det så godt med. Man ser jo også vildt tit, at der ligger plastikposer rundt omkring i byer og skove. Cirka 100.000 kilo affald blev smidt ud i naturen i 2023 . Blandt alt det var der 392.000 stykker engangsemballage smidt ud i naturen, og heriblandt er der også 55.000 øl- og sodavandsdåser, og  26.000 engangskopper. Det jo vildt, hvad sker der altså lige for os alle sammen. Er det virkelig nødvendigt at smide skrald i naturen eller inde i byerne?” spurgte Maria retorisk i sin tale til ungdommen.

Citater i taler

Studie10 har arbejdet med brug af citater i taler. Gode citater fra store tænkere eller fra videnskabelige undersøgelser giver nemlig tit talen slagkraft.

Vi mennesker har indflydelse på hinandens liv

Jeg kan godt lide at leve.
Smile, grine, græde, danse, diskutere, lytte, lære, føle.
Noget jeg synes er meget interessant er at kigge på mennesker. Når jeg går rundt i byen forestiller jeg mig hvordan hver eneste person er på vej til noget. Skal de handle ind? Er de på vej hjem fra arbejde? Skal de mødes med en ven?
Jeg forestiller mig hvordan deres liv mon kan være, deres tanker, problemer, hvad der gør dem glade.
”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”. Det sagde K. E. Løgstrup. Vi er som mennesker flettet ind i hinanden. Det er interessant, hvor meget indflydelse vi har på hinanden. Smil til dem du møder, hold døren for din næste, få folk til at føle sig set. Det kan være du gør en persons dag bedre.

Unge dyrker fællesskaber

”Fællesskaber giver unge glæde, tryghed og oplevelser af at høre til. De gør ting sammen, får hverdagen til at fungere og viser hinanden, hvem de er.”*

Det siger et nyt forskningsprojekt om unge og fællesskab… Et eksempel på at unge er åbentsindede er efterskole.

En masse unge, der ikke kender hinanden, mødes med åbent sind om at få nye venner og opleve nye ting. Det betyder ikke, at det ikke er svært at passe ind og få nye venner, men jeg kunne ikke forestille mig folk bare 10 år ældre end os at gøre det samme. 

Unge har det bedst med at have et fællesskab at være i. Fester er også et godt samlingssted for unge. Der er selvfølgelig private fester hvor man kan møde folk man ikke har mødt før, efterskolefester er også en rigtig god ide.. Ingen andre generationer er vokset op med sociale medier som vi er. Vi er i kontakt med hele verden. Unge er begyndt at holde sammen internationalt nu. Det er meget nemmere at have langdistance venskaber.

Jeg kender også folk, der siger, de har det meget bedre med at snakke med nye mennesker over internettet, og det er bare godt dem der måske har det svært med at få nye relationer også har en chance for at få nye venner på den måde. Men kan det virkelig være rigtigt, at vi er sådan en fejlfri generation, der er så gode til at inkludere alle? 22% af alle unge er ensomme, og det er et problem”, siger Laura. Undersøgelsen hun refererer til står i bogen Fællesskaber i ungdomslivet: Når de gør godt, og når de gør ondt, udgivet på Aalborg Universitetsforlag.

Uopnåelige kropsidealer

“Selvom kropsidealer kan skifte med tiden, så bliver deres indflydelse på unges selvbillede og selvtillid kun større og større. Umiddelbart kan det være svært at se det skadelige i at stræbe efter en slank og veltrænet krop. Men faktum er, at kropsidealer kan have en meget negativ effekt på særligt vores selvbillede. Det helt store problem med kropsidealer er nemlig, at de i langt de fleste tilfælde er uopnåelige. Alle kroppe er forskellige, og det er helt naturligt, at vi ikke ser ens ud. Derfor er det urealistisk at tro, at man kan forme sin krop til at passe ind i et bestemt ideal. Det er der desværre mange, der føler, at de skal.

Disse urealistiske kropsidealer fører til et større og mere udbredt problem som man i mange år har prøvet at bekæmpe i Danmarks folkeskoler, nemlig mobning. En undersøgelse foretaget af Børns Vilkår viser, at 21% af unge føler, at de skal se ud på en bestemt måde for at blive accepteret i klassen. Så i en klasse med 28 elever er der altså mindst 5 elever, som føler, de skal ændre sig for at være en del af et fællesskab,”  beklagede Tone i sin tale til ungdommen.

Efterskole er ikke for alle

“Efterskole er ikke for alle, men jeg elsker efterskole, selvom det er virkelig hårdt! Sommer og sne på efterskole er helt specielt, det er hyggeligt selvom man sveder og bliver sulet, eller som de fleste siger “får en vasker”. Man får nye venner og skaber en masse minder. På efterskole får man et helt særligt ansvar for sig selv og andre, som man nok ikke har prøvet på samme måde før.

Det er hårdt, når man har brug for en pause på værelset, men der sidder folk derinde. Når folk vil høre høj musik, men du vil have ro, når folk joker med dig på de forkerte dage og når du bare har brug for en pause, kan alt blive for meget. 

Men det er efterskole. Nu tænker jeg ikke så meget på, hvad jeg tager på i skole, men mere at det skal være behageligt. Jeg får ikke længere karakterer og skal ikke tænke på at der langt hjem når jeg har fri. Og noget af det vigtigste er at mine venner altid er tæt på mig,” fortalte Smilla blandt andet i sin tale. 

Respekter folk med udfordringer

“Det siges, at alle katte har autisme, alligevel bliver de mødt af et “arghhhh”, “Nurghhh” “hvor er det bare en sød lille kat”… Men min opfattelse er, at så snart mennesker siger, at de er autister, bliver de pludselig set anderledes på, ja nærmest nedladende. Jeg finder det ikke rigtigt, at folk skal ses differently, bare fordi de har nogle udfordringer, de (vi) er stadig bare mennesker i samfundet, ligesom alle andre. Jeg taler ikke bare for autister, men alle med handicap, andre udfordringer eller folk der bare er lidt anderledes på små punkter,” sådan lød opfordringen fra Ida i hendes tale til ungdommen med Arne Jacobsens ikoniske tårn på Aarhus Rådhus i baggrunden.

Børn har ytringsfrihed

Lærerne på Studie10 brugte også tale-til-ungdommen-udfordringen til at bevidstgøre efterskoleeleverne om deres ytringsfrihed. Opgaveformuleringen lød: “Ifølge Børnekonventionen og Grundloven har alle børn og unge under 18 år ret til at ytre sig frit.Talen skal være jeres egen tale til ungdommen. I skal altså ikke tale på vegne af andre end jer selv. Det er først og fremmest de emner og budskaber, du gerne vil tage op, der er de vigtigste.”

Her kan du læse mere om efterskolens projektorienterede prøvefri Studie10