Step op på en ølkasse og hold din egen personlige tale til ungdommen. Midt i Aarhus!
“Den udfordring tog vores elever i efterskolens Projekt10-klasse imod. De studerede sproglige virkemidler og retorik, spidsede blyanterne og skrev en tale om et emne, der fyldte for dem hver især.”
Læs mere om Projekt10 på Efterskolen Ådalen
Stress ødelægger ungdommen
“Kender du det, når alting føles som krav og forventninger? Når det ikke handler om, hvem man er, men kun om, hvad man præsterer? Jeg ved, hvordan det føles. Jeg husker en uge op til eksamen sidste år, hvor jeg havde søvnløse nætter, hovedpine og den konstante tanke: “Hvad hvis jeg fejler?” Jeg havde læst alt, men alligevel føltes det ikke som nok. Og jeg ved, at jeg ikke er alene om at have det sådan.
En ny undersøgelse viser, at mere end hver fjerde unge i Danmark har været så stressede, at de måtte gå til lægen eller sygemelde sig…
Vi kan ikke ignorere det længere. Stress ødelægger os. Det stjæler vores glæde og gør os syge. Vi fortjener bedre. Vi er mere end vores karakterer og præstationer. Vi er værdifulde, bare fordi vi er os.
Så lad os sige det højt: Nej til stress. Nej til presset om at være perfekt. Og ja til en fremtid, hvor vi kan trives som de mennesker, vi er”, tordnede Chris fra ølkassen.
Unge er pressede fra mange sider
Mange af de de unge efterskoleelevers taler kredser om en ungdom under et kolossalt pres. Pres for at se ud på en bestemt måde og være på en bestemt måde. Pres fra de sociale medier, kammerater, forældre, skole, samfundet, og fra én selv. Og ikke mindst presset til at vælge, hvad man vil med sit liv.
Regeringen begrænser unges valgfrihed
“Regeringen har valgt at fjerne det 6. SU år, og det har skabt bekymring, frustration og tvivl blandt mange af os unge.
SU giver os mulighed for at tage den uddannelse, vi drømmer om, uden at skulle bekymre os om den økonomiske situation der medfølger.
At fjerne det 6. SU år indskrænker også vores frihed til at vælge vores job selv. Regeringen har sagt, at de vil sikre, at flere unge gennemfører deres uddannelser, og at man i højere grad skal være fokuseret på at komme hurtigt igennem sin uddannelse. Men hvis samfundet ender med at være bygget op af arbejdere, der ikke vil deres job, men er fanget på grund af økonomi… er det så virkelig det værd? … Så jeg er bekymret for min fremtid, hvis jeg nu ikke vælger rigtigt første gang,” sagde Alberte i sin tale.
Lyt til dig selv
“Selvom der er mange holdninger fra forældre og venner om, hvad man skal vælge af uddannelse, er det vigtigt at lytte til sig selv. Det er jo ikke dem, som skal vælge en uddannelse, det er dig, der skal finde ud af, hvad du interesserer dig for. Når du vælger en uddannelse, som du interesserer dig for, vil du få mere succes, end hvis du valgte en uddannelse, som du ikke interesserer dig for,” peptalker Amalie.
Det ulidelige eksamenspres
Også Laura stiller spørgsmål ved det rimelige i presset for at præstere:
“I 9. klasse er det, jeg husker bedst, ikke det samme som det, der fyldte mest. Det jeg husker bedst, er afskeden med årgangen og lærerne, som viste sig at være sværere end forventet. Det, der fyldte mest, var eksamenerne…Jeg er meget perfektionistisk, og jeg skulle forberede alt til det yderste…
Hvorfor skulle presset være det, der fyldte mest?
Hvorfor skulle alt det ligegyldige pis fylde så meget?
Hvorfor skulle det tage overhånd, og fylde mere, end at jeg skulle stoppe på den skole jeg havde gået på i 10 år, at jeg skulle sige farvel til mine kammerater?
Det skal det ikke komme til igen. Det er blandt andet derfor, jeg har valgt den karakterfri linje på efterskolen. Her er der meget mere plads til kreativitet, og det vægtes også anderledes end i folkeskolen. Det letter presset på en anden måde, og det er en stor hjælp,” konstaterer Laura.
Retorik og taler
I undervisningen har eleverne arbejdet med, hvordan man skriver en god tale. De arbejdede med retorik og retoriske spørgsmål og appelformerne etos, patos og logos (tillid, følelse og fornuft). Gennem appelformen etos bruger eleverne deres egne erfaringer og personlige oplevelser til at fange publikum og opbygge troværdighedhed over for tilhørerne.
De 5 J’er
“Jeg kalder det for de 5 j’er og jeg har skrevet det ned og hængt sedlen op ved håndvasken. På den måde ser jeg det flere gange om dagen:
- Jeg kan
- Jeg vil
- Jeg tør
- Jeg gør det
- Jahatten
Jeg siger det til mig selv hver morgen.” Julie giver sit eget positive og konstruktive levråd videre til ungdommen i sin tale.
Diversitet og mangel på samme
“Kender I det, når I tænker noget om en person, før I kender dem? Når I har en idé om, hvordan en person vil opføre sig, før I har snakket med dem? Måske baseret på deres udseende, køn eller baggrund?…
Det kan være svært at møde andre med et åbent sind, hvis vi har fordomme… Men her er pointen: Vi er nødt til at begynde at slippe vores fordomme, og i stedet for at trække os fra ting, der er anderledes, bør vi opsøge det med nysgerrighed. Når vi viser interesse for andre mennesker, er chancen meget større for, at de også viser interesse for os…. Vi kan hjælpe hinanden med at gøre Danmark til et bedre, åbent og kærligt land. Vi kan godt – men kun hvis vi hjælper hinanden,” konstaterer Hannah i sin tale til ungdommen.
Kriser på dagsordenen
Flere af de unge efterskoleelever talte om de store kriser, de har oplevet, og de magtesløse frustrationer.
Verden har mistet fatningen
Vi danskere nyder og værner om vores kultur. Hvert år gentager vi traditioner og fører vores viden videre til den næste generation, uvidende om, hvor nemt vi slipper. Påske, Sankt Hans, Halloween, juleaften og nytår. Men i andre mere konfliktfyldte dele af verden er tradition og fest ikke prioriteten. De steder er mennesker splittet, og i konflikt. De steder er massegrave for uskyldige børn, voksne og ældre. De steder kender ingen uskyld eller menneskelighed. …Det er som verden har mistet fatningen, fred og ro er ikke længere en mulighed,” konkluderer Dante frustreret over verdens tilstand.
]
Er der opnået ligestilling i Danmark?
“Mange af de rettigheder, vi tager for givet i dag, blev kæmpet for af generationer før os. Men – og det er et stort men – vores kamp for ligestilling er langt fra slut… Først og fremmest skal vi udfordre vores egne fordomme. Vi har alle skabt nogle forestillinger om, hvad mænd og kvinder “bør” eller “ikke bør” gøre. Ved at være bevidste om disse tankemønstre kan vi begynde at ændre dem….
Ofte oplever jeg at blive råbt af på gaden, eller hvad nogle kalder at blive “cat called.” Betegnelsen for catcalling er at råbe “komplimenter” efter nogle. Jeg ville mere kalde det en måde for nogle mænd at undertrykke kvinder…
Engang råbte en mand ud af sit bilvindue: “Fuck du er en fræk tøs”, da jeg var på vej i skole. Jeg nævnte det til min lærer i skolen, og han sagde, at jeg nok bare skulle tage det som et kompliment. Men jeg tager det ikke som et kompliment. Jeg følte mig ikke smuk efter det, jeg følte mig værdiløs,” siger Mira og kæmper videre for ligestilling.
Gode ting ved Corona
Mikkel husker tilbage på corona-epidemien i sin tale til ungdommen:”
Jeg synes personligt, at jeg lærte meget derhjemme i online-undervisningen. Det hele var nemmere, fordi du var hjemme i varmen, du ku lave varm mad, det hele var bare bedre og dejligere. Der var også mange dårlige ting ved corona, man så ikke sine venner, man kunne kun snakke med dem online…. Men når man var hjemme, var der egentlig ikke noget FOMO/fear of missing out, fordi man vidste, at alle var hjemme.”
Tanker om efterskolelivet
Mange taler handlede om efterskolelivets opture og nedture, og de erkendelser eleverne får i løbet af efterskoleåret.
Hjemve
“Hjemve er en følelse, som rammer os alle sammen på et tidspunkt i vores liv, når vi er ude af vores komfortzone.
Hjemve er det savn, vi har efter vores hjem, vores trygge rammer, familie og venner.
Hjemve kan ramme helt uventet…
… Jeg kommer fra Bornholm og besluttede at tage på efterskole. Sjælland var ikke langt nok væk, så jeg valgte en efterskole i Jylland. Jeg var så selvsikker på, at jeg ikke ville få hjemve og sagde til mine forældre, at jeg nok ikke kom hjem så tit.
Da jeg så ankom til skolen tænkte jeg: “Hvad fanden laver jeg her?” Hvorfor har jeg valgt at tage så langt væk? ” Jeg ville bare gerne hjem igen.
Hjemve kan lære os om, hvor meget vi sætter pris på det, vi engang tog for givet, og hvor meget vi elsker dem derhjemme og vores trygge rammer og daglige rutiner.
Hjemve er også en påmindelse om, at vi kan være stærkere, end vi tror,” konstaterer Filippa.
At drømme stort
“Jeg drømmer om at besøge verdens kyster, eksotiske regnskove, anderledes samfund og andre kulturer. Jeg drømmer om at blive noget vigtigt for nogen – en stabil og rar pædagog for børn. Jeg drømmer også om at bo på en bondegård, med kærlige dyr rundt omkring mig i en rolig hverdag. …Det er vigtigt at drømme stort… Det styrker livsglæde, taknemmelighed og håb.
Jeg har drømt om at gå på efterskole, og den drøm gik i opfyldelse. Nu lever jeg et næsten urealistisk liv, som jeg ikke rigtigt forstår, at jeg tør. Jeg går på efterskole med hundrede andre unge mennesker … At gå på efterskole er noget af det magiske, man kan prøve, man bliver en del af et kæmpe fællesskab, som alle har valgt til. Man bliver en del af en stor stemme. Det er en oplevelse for livet. Jeg vokser og udvikler mig hver dag, fordi jeg bliver nødt til at se, de udfordringer der kommer hen ad vejen, i øjnene. Jeg tror, at man undervurderer, hvor modig man er, når man tager på efterskole,” siger efterskoleeleven Johanne i sin opfordring til ungdommen – husk at drømme stort.
Taknemmelighed for livets små lysglimt
“Det er så nemt at fokusere på alle de ting, vi ikke har: pænere tøj, en højere karakter, eller måske en kæreste. Alt det vi føler, at vi burde have opnået. Men hvor ofte er det lige, at vi faktisk stopper op og nyder de ting, vi allerede har? …
Taknemmelighed handler om, at man skal huske at tænke på de gode tider i det uperfekte liv. Når man lægger mærke til de små lysglimt i livet, begynder livsglæden så småt at folde sig ud…
For mig er det bedste eksempel, da jeg startede på efterskole… Jeg husker onsdag i den første uge, hvor vi sad omkring bålstedet, sang og spillede musik og delte historier, og der følte jeg mig virkelig som en del af noget større. Det tænkte jeg ikke over i situationen, men når jeg ser tilbage, kan jeg virkelig se, hvor vigtige venskaber og fællesskaber er,” sagde Naja i sin tale om taknemmelighed.
Klar til resten af livet
“Nu er jeg halvvejs i mit efterskoleår, som jeg havde regnet med, at jeg ville droppe ud af efter den første måned. Men jeg er her endnu, og det er jeg virkelig glad for. Jeg har gjort mig vildt mange nye erfaringer og er kommet væk hjemmefra, fra mine trygge rammer og hverdagen. Nu er jeg her i dag klar til at tage resten af efterskolen og klar til at gribe gymnasiet og resten af mit liv,” sagde Rasmus i sin tale.
Børn har ytringsfrihed
Lærerne på Projekt10 brugte også tale-til-ungdommen-udfordringen til at gøre efterskoleeleverne bevidste om deres ytringsfrihed. Opgaveformuleringen lød: “Ifølge Børnekonventionen og Grundloven har alle børn og unge under 18 år ret til at ytre sig frit.Talen skal være jeres egen tale til ungdommen. I skal altså ikke tale på vegne af andre end jer selv. Det er først og fremmest de emner og budskaber, du gerne vil tage op, der er de vigtigste.”
Her kan du læse mere om efterskolens Projekt10
