Til efterskolens årlige galla-fest får den ene halvdel af eleverne at vide, at de skal invitere den anden halvdel til galla.
Invitationen må meget gerne være overrumplende, sjov, romantisk, skør eller spektakulær. Den anden halvdel skal bare vente. Og naturligvis svare “JA”, når galla-invitationen kommer.
Se nogle af de kreative galla-invitationer, vi har haft gennem tiden nedenfor.

Glæde og skuffelse omkring lejrbålet

Agnes’ selskabsleg omkring lejrbålet udviklede sig både til glæde og stor skuffelse. Naturfagslærer Henrik håbede til det sidste, at han stod som sidste mand i udvælgelses-legen…. men men men. Frederik endte som Agnes’ heldige galla-partner. “Næste gang Henrik” lød de trøstende ord.

Mads modtog dobbelt-applaus


Drama-holdet tog imod deres velfortjente blfald efter et fejende flot teaterstykke. Men for Mads var forestillingen ikke helt slut. Rosa overraskede ham nemlig og inviterede ham til gallafest på scenen foran alle kammeraterne. Til stor glæde og jubel.

Spidsrod mod galla-festens udkårne

Gnaskende på en gulerod blev Sarah intetanende lokket til at gå spidsrod gennem en bro af efterskole-kammerater. For enden ventede Kristian romantisk med en buket blomster, knælede og og inviterede den overraskede Sarah til efterskolens store gallafest.

Svar Ja – Måske – eller Nej

 

“Svar JA, Måske eller NEJ”. Josephines MGP-hit “Kærestebrev” fra 2012 drønede ud af højtalerne, da Alix og Salli dansede på bordet og dobbelt-inviterede Simon og Nanna til galla-fest. Og hvem kan andet end sætte stort kryds i JA efter sådan et show?

Kleopatra inviterer Julius Cæsar til galla


Den smukke egyptiske farao Kleopatra ankom med sit følge midt i frokost-falaflerne. Hun inviterede sin udkårne Julius (Cæsar) til galla-fest, og overrakte ham en laurbærkrans. Under Kleopatras gevandter gemmer Chili sig.

Ridderen på den hvide hest inviterer Askepot til bal

Som en anden Askepot blev Julie eskorteret væk fra kartoflerne og køkkentjansen. Og som prinsen på den hvide hest havde Anton mange hjælpere til Julies overraskelse: guitarist, sanger, hest og banner-udfoldere. 

Sådan inviterer du en Queen-fan til gallafest

Teitur er kæmpe-fan af Queen. Så Julie fik veninderne til at hjælpe sig med at invitere ham til gallafest på ægte stadion-koncert-manér.

Jesus og Josefine … skal sammen til galla


Så blev det Frederiks (alias Jesus) tur til at invitere Josefine til gallafest. Til tonerne af Martin Brygmanns kæmpehit, stor jubel og rystende dårlig billedkvalitet

Skideballe og gallainvitation

 

Nedtur blev vendt til kæmpe optur!!!
Stemningen trykkede inden frokost, for vores forstander Kim uddeler læsterlige skideballer, når elever skipper rengøringen. Det gik ud over stakkels Christoffer. Men, men, men … det hele var aftalt spil. Karoline havde nemlig allieret sig med coladåser og Kim for at overraske den cola-glade Christoffer.
Midt i skideballen ankom hun i tronstol og inviterede Christoffer til årets store galla-fest.

Romantisk galla-invitation

 
Der var tændt op i faklerne, og Whitney Houston sang I will allways love you, da Marie inviterede Emilie til Galla-fest.

Entertainer på frierfødder

Med stor entusiasme og showmanship dansede og sang Chris sig ned af trapperne mod sin udkårne galla-partner Frederikke.

Billedgalleri fra gallafesten

Se de mange billeder fra gallafesten i 2022.