I skoleårets slutning på efterskolen Ådalen afholdt vi den store gallafest. Dagen blev brugt på forberedelser og oppyntning, og aftenen var fyldt med elever i deres smukkeste tøj og største smil, Les Lanciers, koncert, dans, årskåringer og smukke taler fra elever til hinanden.
Da galla i år faldt sammen med Sankt Hans, skulle vi naturligvis også have bål og fællessang. Derfor skiftede eleverne fra galla-outfits til båltøj, så vi kunne synge og kramme godnat på den lyse sommeaften.
Herunder kan du læse to flotte taler fra aftenen og se alle billederne fra dagen.
Mille Granild:
“Kære årgang 44.
Jeg vil gerne sige inderligt tak til jer alle sammen,
For når jeg står her i dag så kan jeg slet ikke forstå at der næsten er gået et år siden vi startede.
Jeg kan tydeligt huske hvor pisse bange og nervøs jeg var.
for mig, og nok også mange af her,
så var det et stort skridt at skulle på efterskole.
Det var noget nyt og skræmmende.
Selvom det ikke altid har været nemt at gå på efterskole, har jeg aldrig fortrudt det.
Vi har alle samme vores svære øjeblikke, de stunder hvor vi har været usikre, nervøse eller tvivlet på om vi er egnet til at gå på efterskole.
Men når jeg tænker over det så er det en del af at gå på efterskole,
det er noget man er nød til at opleve for at kunne vokse.
I den danske ordbog står der at en efterskole ophold er et ophold på en efterskole for unge mellem 14 og 18 år
Men jeg mener at det er en alt for lille betegnelse for hvad et efterskole ophold er.
For på et efterskole år, møder man inspirerende mennesker, man vokser og udvikler sig, man bliver en del af noget større,
man bliver del af et fællesskab,
man skaber uforglemmelige minder og uendelig grin.
Kim har de sidste par måneder sagt at hvis vi ville have noget for de sidste stykke tid, så var det nu,
men har vi ikke været nok igennem et helt år for at være opfyldte,
vi har grinet, grædt, gået i gennem hjertesorg og oplevet kærlighed.
Men vi har været der sammen,
jeg har prøvet over det sidste stykke tid at finde de helt rigtige ord til at beskrive vores fællesskab,
men jeg har ikke kunne finde på nogle gode nok ord til at beskrive Ådalens fællesskab.
Det har været så ubeskriveligt fantastisk at være på efterskole med jer allesammen og kan slet ikke forstille at mig kunne gøre det med nogen andre end jer.
I har givet mig selvtillid, styrke, mod og et fællesskab.
Og jeg har lært at det er okay at fejle og at det er okay at være usikre.
Jeg har altid gået meget op i at være perfekt,
men det er gået op for at der ikke er nogen som er perfekte, alle har noget som de kæmper med.
Så når jeg ser rundt så ser jeg ikke bare elever der har gennemført et skoleår,
men jeg ser mennesker der har åbnet sig op for et fællesskabet,
og mennesker som jeg efterhånden er gået hen at hold af og ville kalde min familie.
Og når vi ser tilbage på det her år, håber jeg at vi ikke bare ser de store øjeblikke,
men også de små øjeblikke, de usagte ord
og de stille øjeblikke, hvor vi har følt os hjemme i hinandens selvskab.
Og jeg for en vil altid kalde Ådalen og jeres fællesskab for mit andet hjem.
Jeg ville gerne sige tak til jer, tak for at være rundt om bålet,
tak omsorg, tak for tid i hængekøjerne, tak for at klappe, tak for at komme til kor,
tak for oplevelse og rejser, tak for at vælge Ådalen.
Jeg vil også gerne sige tak de ansatte i køkkenet , alle de lærer der har været med til at arrangere galla og til resten af galla udvalget for deres indsats.
Til sidst vil jeg slutte min tale af med et citat fra et band der hedder Aphaca, som i måske kender
“Tusind tak for det hele,
tak for at være der
tak for at høre mig
tak for at se mig”
Tak årgang 44 for et uforglemmeligt år. “
