eSport efterskole – eSport er seriøst sjovt
eSport er sjovt! Og imens du spiller, træner du samarbejde og kommunikation på efterskolens eSportslinje.
eSport-linjen på Efterskolen Ådalen er for dig, der er vild med at spille CS:GO – Counter-Strike. eSport er sjovt, og mens du gamer, træner du samarbejde, kommunikation og problemløsning på højt plan. I er fem på hvert hold, og du spiller så vidt muligt med kammerater på samme niveau.
Du træner mange kompetencer på eSportslinjen
Gennem linjefaget eSport udvikler du teknikker og kompetencer, du både kan bruge som gamer og på din ungdomsuddannelse og fremtidige arbejdsplads.
- Strategisk tænkning – Du udvikler taktik, strategiske løsninger og kreative vinkler på spillet.
- Kommunikation og ledelse – Du træner klar kommunikation og træffer hurtige beslutninger.
- Samarbejde – På holdet er I afhængige af hinanden for at opnå resultater. I arbejder sammen i mange timer.
- Overblik – Du lærer at holde hovedet koldt og træffe og udføre beslutninger under stort pres.
- Ansvarlighed – Møder du veloplagt og kampklar, klarer dit hold sig bedre.
- Omstillingsparathed – Spillet er dynamisk, og du skal konstant forholde dig til ny information.
- Problemløsning – I analyserer og arbejder med egne og holdets fejl, og udvikler innovative løsninger til at forbedre jer individuelt og som hold.
- Disciplin – eSport er en sport, og det kræver træning og vedholdenhed at blive god.
- Gaming – Du bliver en bedre individuel gamer og holdspiller.
Konkurrencepræget undervisning i eSport på efterskolen
I eSports-undervisningen udarbejder vi først dagens strategi, varmer op, spiller en kamp og analyserer vores indsats. Undervisningen er konkurrencepræget.
Når man konkurrerer, opstår der let uenigheder. I undervisningen arbejder vi seriøst med, at alle argumenterer sagligt for deres holdninger. Vi skaber fælles en ærlig, åben og respektfuld tone, og øver os i at give og modtage konstruktiv feedback.
Fysisk træning gør dig bedre til eSport
Det er hårdt at koncentrere sig intenst foran computeren. Derfor træner vi også fysisk. Er du i god form, præsterer du optimalt og reagerer lynhurtigt ved tastaturet.
Efterskolen tilbereder sund mad. Jo sundere du spiser, des bedre kan du koncentrere dig.
Turneringer og ekskursioner med eSport
Vi deltager i turneringer – blandt andet mod andre efterskoler – og vi bliver bedre fra gang til gang.
Besøgsdag
Besøg os på en af efterskolens besøgsdage, hvis du er interesseret i efterskolens eSports-linje.
Skitur og stort stævne
Med linjefaget eSport tager du på studietur til et stort eSportsstævne.
Linjefagene eSport og Sport rejser også på skitur sammen. Du får ski-undervisning på dit niveau, uanset om du er begynder eller øvet skiløber.
eSportslærer
Rasmus er din lærer på eSportslinjen.
eSport som linjefag
Du bliver undervist i dit linjefag syv lektioner om ugen. Du fordyber dig i dit linjefag hele året, eller du vælger et nyt til jul.
Vælg mellem linjefagene
- E-sport
- Billedkunst
- Musik
- Drama
- Sport
eSportslige nyheder fra bloggen
Se alle efterskolens blog-nyheder
I eSport gør det ingen forskel om du er pige eller dreng
… det hele handler om din indstilling, mener de tre piger på Ådalens eSportslinje.
Studierejser med linjefagene til Amsterdam, Prag og Sälen
Billedgallerier fra linjefagenes studieture til Sverige, Tjekkiet og Holland.
Elever bygger Efterskolen Ådalen i minecraft
Gå på opdagelse i Hjalte og Sebastians nøjagtige kopi af Efterskolen Ådalen i minecraft.