Forsøgsdøgn med eksistentialisme
I et døgn brød eleverne i Studie10 fri af alle vaner.
- En elev isolerede sig totalt fra omverdenen i 24 timer.
- En slog terninger om alle valg.
- En talte 100 procent sandt hele dagen.
- En fravalgte samtlige digitale medier i et døgn.
- Flere gik gennem døgnet uden syns-, høre- eller tale-sansen.
- Flere hæmmede deres egen bevægelighed.
- En var til stede uden at være i social kontakt med omverdenen
Gennem benspændet tvang eleverne sig selv til at være i verden på en anden måde. Formålet var, at eleverne blev bevidste om den måde, de er tilstede i deres liv gennem de små og store valg, vi alle sammen træffer hver dag. Ifølge eksistentialisterne skabes meningen med livet nemlig gennem de valg, vi træffer.
Har du frie valg, når du er afhængig af andre?
Tanja lå fastspændt i et døgn for at prøve, hvordan det er at være 100 procent afhængig af andre.
Tanja undersøgte eksistentialismens teori om menneskets frie valg ved i et døgn at ligge fastspændt i sin seng. Hun spiste kun, når andre gav hende mad. Hun snakkede kun, når hun fik besøg. Men kan man vælge at have et godt liv, når man ikke kan bevæge sig?
“Det er svært at være 100 procent afhængig af andre,” fortæller Tanja. “Men jeg havde forventet at kede mig, og jeg kedede mig ikke spor.”
Hun accepterede ret hurtigt, at hun ikke kunne handle, og valgte i stedet at hengive sig i sine tanker.
“Jeg tænkte på alle mulige forskellige ting. Jeg gav mig helt hen til mine tanker, og det var faktisk spændende. Så selv om jeg var så fysisk hæmmet, oplevede jeg, at man, trods alle irritationerne over ikke at kunne gøre noget, alligevel kan have et godt liv,” vurderer Tanja.
“Fremover vil jeg hvile mere i mine tanker. Huske at slappe af og bare tænke uden at stresse over, at jeg skal gøre noget,” siger Tanja.
Døgnet gav hende en bevidsthed om, hvor mange små valg man træffer i løbet af en dag. Som hvilken rækkefølge man har lyst til at putte grønsagerne fra salaten i munden. Det valg bliver man frataget, når man er fastspændt og bliver fodret.
Hvem er du … uden din telefon?
Studie10-klassen indledte filosofi-forløbet med, at eleverne vandrede to timer i naturen. Alene og uden mobiltelefon.
“Samværet med naturen er en måde at konfrontere sig selv. Hvem er man, når man er helt alene,” fortæller Stine Marie Aaby, der er lærer i den alternative 10. klasse Studie10.
Tobias valgte et døgn uden telefon, computer, tv, radio, musik og andre medier.
“Den første time brød jeg det 11 gange ved at kigge på min telefon. Vanen var så indgroet, at hver gang jeg kedede mig et sekund, hev jeg telefonen frem. Jeg blev nødt til at få min telefon låst inde for at kunne fuldføre målsætningen,” fortæller Tobias.
“Jeg følte, at jeg manglede noget, og jeg følte mig isoleret, når alle de andre delte noget på gruppe-chatten. Det er også vildt, hvor mange der sidder med deres telefon, mens de snakker. Det var helt vildt stressende at tale med dem, for jeg oplevede ikke, at de var helt tilstede.”
“Det fik mig til at tænke over, hvor vanedannende telefonen er, og hvor afhængig jeg er af den. Og i forhold til eksistentialisme, så er det frie valg taget fra en, når man er afhængig af noget,” konkluderer Tobias.
Det var en øjenåbner for Tobias, at undvære sin telefon. Men allerede efter ét telefon-frit døgn, syntes han ikke, at han havde så meget behov for den.
“Jeg har besluttet mig for at skære gevaldigt ned på telefontiden, for at være mere tilstede i min hverdag,” siger Tobias.
Læs også: Brug din mobiltelefon – lad ikke telefonen bruge dig
Flere af Studie10-eleverne gennemførte et døgn uden en sans – eller frarøvet deres bevægelighed.
Tre uger med eksistentialisme
Filosofi-forløbet om eksistentialisme varede tre uger. Lærerne holdt oplæg om eksistentialismen, og eleverne analyserede noveller. Ud fra elevernes egne erfaringer og erkendelser fra forsøgsdøgnet holdt eleverne i Studie10 et oplæg for de andre. Forløbet mundede ud i en individuel skriftlig rapport.
“Det helt centrale, vi har arbejdet med, er det enkelte menneskes ansvar for sit eget liv. Eksistentialisternes påstand er, at vi har frie valg. Det har vi diskuteret meget,” fortæller lærer Stine Marie Aaby.
“Eleverne har gennem hele forløbet reflekteret over, hvorvidt de har mulighed for at tage et andet valg, hvis noget i deres liv ikke er, som de ønsker. Og de reflektioner håber jeg naturligvis, at de tager med sig fremover,” siger Stine Marie Aaby.
Eksistentialisme
Eksistentialismen handler om, hvad det vil sige at eksistere, at være til.
Den danske forfatter og filosof Søren Kierkegaard (1813-55) var en af grundlæggerne af eksistentialismen. Han var præget af kristendommen og mente, at livet består af en lang række valg. Valg, som man bruger til at skabe sin personlighed og frihed med og til at finde sig selv i den kristne tro.
En nyere udgave af eksistentialismen opstod i Frankrig efter 1945 blandt andre med forfatteren Jean-Paul Sartre.
Ifølge Sartre har mennesket i modsætning til dyr evnen til at tænke over sit liv. Intet er forudbestemt af Gud eller af arv og miljø. Der er ingen Gud, og tilværelsen er uden mening. For at få et væsentligt liv må man derfor selv skabe mening gennem de valg, man træffer.
Vores liv og vores personlighed bliver dermed præcis det, som vores valg gør det til. Det forudsætter, at man kan se bort fra de forventninger, som for eksempel familie, venner og kirke har til én.
Uddrag fra Gyldendals leksikon