Vores elever rejste til Holland, Tjekkiet og Sverige på de seneste linjefags-studieture med efterskolen. På studieturene samler linjefagsholdene på oplevelser, inspiration og sammenhold. Se en masse billeder fra studieturene nedenfor.

Eleverne fra sport og eSport stod på ski på studietur i Sverige

skitur med efterskolen - gruppebillede fra studieturen

Høj sol. Syre i lårmusklerne. Puddersne, knubs og masser af grin. Vores eSportselever og sportselever knoklede hele ugen på skitur til Sverige med efterskolen.

Nybegynderne lærte at tage magten over skiene, så skiløberen, og ikke skiene, bestemte retningen og farten ned ad bjerget. Efter et par timer med ømme lårmuskler, øvelser med plov og plovsving i en hale efter skilæreren, stod de på ski på egen hånd. Også de let øvede og ski-esperterne gik i skiskole og fik undervisning på deres niveau, så alle forbedrede deres skiløb i løbet af ugen. Der var også masser af tid til fri ski, leg i sne, hop og blå mærker. Alle hver og en havde sit legendariske styrt i sneen.

Efterskoleelever på skiferie i Sverige

 

Efterskolen rejste til skiområdet Stöten i Sälen i Sverige på deres studietur. Vejret og sneen levede op til de vildeste skiturs-drømme, man ellers kun ser på postkort.


Efterskoleelev godt pakket ind på skitur    
Efterskoleelev falder på ski på studietur
Efterskoleelever tager selfie på ski
Studietur med efterskolen med flot udsigt over sneklædte bjerge

Studietur med efterskolen på ski og skistyrt

Eleverne boede på fire-fem-sengs-værelser med køkken og bad. Efterskolens kokke havde tilberedt aftensmaden hjemmefra, så de trætte skiløbere skulle bare selv varme maden i ovnen. Efter al den friske luft og slidsomme sjov i sneen gik efterskoleeleverne ualmindelig tidligt i seng og sov usædvanligt tungt. 

Studietur på ski med efterskolen

Billedkunstlinjen på studietur i kanalernes by

Studietur med efterskolen til Amsterdam

Verdenskunst og gadekunst. Amsterdam er kendt for sine museer, sit frisind og kulørte gadebillede. Og billedkunstholdet fik inspiration fra det hele – både Van Gogh og streetart.

Billedkunstholdet fik en guidet cykeltur rundt i Amsterdams hovedgader for streetart og skjulte kunstneriske afkroge. Studietur med efterskolen. Elev poserer foran grafittiportræt i Amsterdam

efterskole studietur til Amsterdam  - kunstcykeltur Efterskolens kunsthold på cykel på studietur
Efterskoleelever på studietur foran streetart
efterskoleelev spiller klaver foran kunstværk på studietur i amsterdam

Billedkunstholdet besøgte flere af Amsterdams berømte museer – Moco museum, Fotomuseum, Van Gogh Museum og sidst men ikke mindst Fabrique des lumières.

Efterskoleelever på studietur ser på kunstinstallation i loftet

Jeff Koons citat
Stribet baggrund giver visuel effekt bag efterskoleelev på studietur til Amsterdam
kunstelever maler og tegner på studietur med efterskolen
Billedkunst studietur
kunstelever foran kunstværk med sommerfugle - efterskolestudietur

Ingen Amsterdamtur uden en kanalrundfart i den smukke indre by, der bliver kaldt Nordens Venedig. Kanalerne fra 1700-tallet er kommet på Unescos verdensarvsliste. Kunstholdet hvilede fødderne til søs og blev forkælede med pizza.



 Kanalrundfart med efterskolen på studietur

 

Musikholdet rejste på studietur til Amsterdam

Musikholdet var til koncert på spillestedet Paradiso i Amsterdam, og efterskolens musikere hørte “Elektroduo”.

Efterskolens musikhold på klub i Amsterdam

Musikholdet deltog også i en opera(!)workshop, sang Karaoke, og lyttede til Jazzjam på spillestedet Bimhuis.

Efterskolens musikhold udforskede den elektroniske musiks historie og skabte deres egne beats på elektromuseet Our House i Amsterdam. 

Efterskolens musikhold på studietur til Amsterdam
Efterskolens musikhold på studietur besøger musikstudie
Efterskole-musik-elever på studietur besøger musikstudie

Musikstudie - efterskoleelever på studietur i Amsterdam
studietur med efterskolen mixerpult               

Både billedkunstlinjen og musiklinjen tog på studietur til Amsterdam. De boede samme sted og delte værelser og fritid sammen. 

efterskoleelever på studietur i amsterdamStudietur med efterskolen. Gruppebillede af elever i Amsterdam

Dramaholdet oplevede det dramatiske Prag

Efterskolens dramahold fik en rundvisning på scenen og bag scenen i Prags smukke Nationalteater.

Efterskoleelever sidder ved højt vindue i Prag på Studietur

På sightseeing-tur i smukke Prag med Karlsbroen i baggrunden.

“Drama årgang 42” satte sit eget lille mærke på Prag.

Gruppebillede op ad grafittimur på studietur i prag




sporvogn på studietur i prag


Dramaholdet besøgte også det underjordiske middelalder-Prag med huler, fangehuller, kældre og tvivlsomme medicinske mirakelkure.

 Galger på uhyggelig studietur
Efterskoleelever på studietur
   
Bag tremmer i Prag - studietur med efterskolen
Restaurantmad på studietur med efterskolen
             
Efterskolens dramalærere på studietur med efterskoleelever
To glade dramalærere takker for en skøn studietur til Prag med efterskolens dramahold. 

Efterskoleelever med tog på studietur

Linjefag på Efterskolen Ådalen

Efterskolen Ådalen tilbyder fem forskellige linjefag: Billedkunst – Drama – eSport – Musik – Sport. Du bliver undervist på din linje i syv lektioner om ugen. Du fordyber dit i dit linjefag hele året, eller du vælger et nyt til jul. Med dit linjefag rejser du på en studietur til udlandet.