Alberte Michelsen holdt afslutningstale til sine kammerater og alle medarbejderne på Efterskolen Ådalen til årets store galla-fest. Læs talen herunder.
Albertes afslutningstale til efterskole-vennerne
‘”Man siger, at et år på efterskole svarer til syv menneskeår. Det vil sige, at vi har kendt hinanden i syv år af vores liv. Jeg er 17 år, så jeg har kendt jer i næsten halvdelen af mit liv, og det er egentlig også sådan, det føles.
Mange mennesker søger efter et fællesskab som vores hele deres liv. Nogle folk ved slet ikke, at de bare skal et lille smut til Hørning og tage et år på Ådalen for at finde det.
Alberte Michelsen
På Ådalen bor man tæt på alle sine bedste venner, og man skal ikke gå langt for at finde en voksen, som lytter til en. Mange af os har manglet den tryghed og de venskaber, som Ådalen har givet os.
På Ådalen er der nemlig ikke noget at være bange for, bortset fra rengøringstjek.
Vi ved nemlig allesammen godt, at teenagere som os, prøver at slippe for rengøring.
Desværre blev vores efterskoleår ramt af coronavirus, og vi blev sendt hjem i to måneder og måtte undvære det vigtigste. Nemlig hinanden. Men corona har også betydet, at vi er blevet mestre i at gøre rent nu, hvilket vores forældre vil sætte stor pris på, når vi skal hjem og og bo igen.
Men inden corona satte vores efterskoleår på en pause, nåede vi heldigvis at opleve en masse ting. Vi nåede at opleve hverdagslivet på Ådalen, linjefagsture, venskaber sammenhold og diversitet. Vi er heldige at være tilbage på efterskolen, for nu oplever vi alle de ting igen. Mange mennesker vil nok sige, at de har én familie. Jeg har to. Min egen familie derhjemme og så Ådalen. Ådalen skaber familie, og I er blevet en familie for mig…
I en familie er der også altid nogle, der laver ballade og bryder reglerne. Derfor er det godt at have en forstående voksen i sin familie. Kim (forstander, red) ved, hvordan eleverne bliver nødt til at mærke konsekvenserne af det, de har gjort, og lære af deres fejl. Men han ved også godt, at i en familie tilgiver man hinanden. Vores lille ådal-familie er perfekt, som den er, og jeg er taknemmelig for at være en del af den.
Vi er en årgang, der kan diskutere, fordi vi er så forskellige allesammen, hvilket er sundt for os. Vi kender hinanden, og vi lader ikke hinanden falde, uden at prøve at gribe, den der falder…
Min mor plejer at sige, at selvom man virkelig gerne vil bliver hængende, så er det ikke altid en mulighed. Fordi vi bliver ældre, skal vi opleve nye ting nu. Desværre hver for sig. Heldigvis holder en familie altid sammen.
Det er aldrig sjovt at skulle sige farvel. Især ikke til sine tætteste venner eller de bedste lærere, man nogensinde har haft.
LIgesom alle ting har sine første gange har alle også deres sidste. Den sidste engelsktime, den sidste weekend, den sidste normale hverdagsaften, den sidste morgengåtur, den sidste morgenmad, det sidste godnat til værelseskammeraterne, det sidste godnat i huset, den sidste tåre, den sidste krammer, den sidste køretur hjem.
Min mor siger også, at alle gode ting har en slutning. Men det tror jeg ikke på. For venskaberne, vi tager med herfra, slutter ikke. Vores minder vil ikke ende, for dem vil vi altid have med os.
Ådalen har vist mig, at skole er sjovt. Skole er ikke blot til for at lære os noget. Skolen former os og giver os oplevelser for livet. Efterskolen har vist mig, at skole var alt det jeg havde brug for.
For Ådalen er meget mere end læring. Det er her man finder sig selv. Det er her man kan vinke til sine venner gennem vinduet. Man kan grine under måltiderne. Man kan græde sammen, fordi at man ved, at folk altid er der for en. Man kan være lige, hvem man vil, fordi der er plads til forskellighed. Ådalen er alt det, jeg drømte om, og jeg håber, at jeres drøm også gik i opfyldelse. Tusind tak for et fantastisk efterskoleår. “
Alle efterskole-kammeraterne kvitterede Alberte for den flotte tale med bragende bifald og tårer.
På denne side kan du lære Ådalen bedre at kende på 3 minutter
