Sport

Sport på linje

Linjefag_sport_boksningSport er linjefaget for dig, der kan lide at røre dig

Sport er sjovt, og du kommer til at skrupgrine sammen med dine kammerater. Linjefaget sport er fysisk udfordrende, men du behøver ikke være en mester til fodbold eller kunne tage 50 armstrækkere for at være med. Du skal bare have mod på at prøve alverdens udfordrende lege og sportsgrene. I linjefaget sport dyrker du idræt i fem timer om ugen, så du kommer i god form.

I sport på linje dyrker du mange sportsgrene

Vi skal lege, løbe, cykle, kæmpe, konkurrere, danse, træne, balancere, klatre, svømme, hoppe, svede, spille, slås og meget andet. I løbet af året arbejder du for eksempel med:

  • Boldspil

    Fodbold, basketball, badminton, discgolf, ultimate frisbee, softball, volleyball, håndbold.

  • Leg

    Udestratego, faneleg, akrobatik, fangelege, smuglerleg.

  • Motion og idræt

    Styrketræning og crossfit, yoga, boksning, taekwondo, karate, mountainbike, klatring, parkour, bueskydning, water-crossfit.

Du er selv med til at planlægge nye forløb, og du får medindflydelse på de idræts-aktiviteter, vi kaster os over.

Vi udfordrer vores kreativitet og finder for eksempel 
på gladiatorkamp, stenalderfitness eller kontorstols-rally.

Linjefaget sport dyrker også yoga

På sportslinjen lærer du

  • at holde ud, når du bliver udfordret og får sved på panden.
  • at give den gas med både traditionelle og anderledes sportsgrene
  • at sport er sjovt. Du kommer til at grine, når vi spiller fattigmands-paintball, leger smuglerleg eller ude-stratego.
  • at kende din krop og dine grænser.
  • om sund kost – og hvad det betyder for vores krop.
  • at føle dig i live, når du kaster dig gennem luften og lander pladask i mudderet for at nå bolden. Eller hører drønet når du drejer gashåndtaget på ATV’en.

Linjefaget sport byder også på traditionelle sportsgrene som fodbold

Faciliteter og ekskursioner i linjefaget sport

Når vejret er godt, finder du os for det meste på skolens boldbaner. Ellers sveder vi i efterskolens idrætssal. Gæsteundervisere lærer os stunt og stage-fight og dyrker fitness med os.

Vi tager også på ekskursioner, bokser i en bokseklub, kører cross på ATV, løfter hinanden i akrobatik på Gøglerskolen i Aarhus, spiller på Fodboldfabrikken i Viby, eller hopper i vandet på Den Blå Rambla i Aarhus.

Linjefaget sport kører cross på ATV

 

Linjefag

Du har dit linjefag i fem timer om ugen. Du fordyber dig i linjefaget hele året, eller du vælger et nyt til jul.

Vælg mellem linjefagene

Sportslærer

Sportslærer Benjamin Gade
Din legende sportslærer Benjamin.

Besøg os