Spansk, engelsk, svensk. Vores elever skiftede modersmålet ud på studietur med deres linjefag. Billedkunstlinjen rejste til Barcelona, Musiklinjen og Dramalinjen fløj til London, og sportslinjen og eSportslinjen stod på ski i Sverige. Nedenfor kan du se en masse billeder fra efterskolens studieture.
Billedkunstlinjen nød Barcelona i fulde drag på studieturen
Billedkunstlinjen rejste på studietur til Barcelona og lod sig inspirere af verdenskunst og verdensberømt arkitektur. Arkitekten Antoni Gaudi har en stor del af æren for at den catalanske hovedby tiltrækker og fascinerer turister og studerende, og efterskolens elever besøgte da også Park Güell og Sagrada Familia.
De unge kunstnere fik undervisning af spanske kunstnere, så på verdenskunst, promenerede på la rampla og nød det spanske forår.
Læs mere om Efterskolen Ådalens billedkunstlinje
Sportslinjen og eSportslinjen stod på ski i Sverige
Sportslinjen og eSportslinjen stod på ski i skiområdet Stöten i Sälen i Sverige på deres studietur. Holdet var en blanding af nybegyndere, let øvede og ski-eksperter. Og alle kom på ski-skole om eftermiddagen og fik undervisning på deres niveau. Om formiddagen var der fri ski, styrt, hop, grin og blå mærker.

Skiløberne var så heldige at se nordlys, og Ian fotograferede heldigvis det spektakulære lysshow på nattehimlen.
Eleverne boede på fire-fem-sengs-værelser med køkken og bad. Aftensmaden var med hjemmefra i foliebakker og de trætte ski-løbere skulle bare selv varme maden i ovnen.

Efter en kold dag på ski er det godt at få varmen i saunaen.

Midt om natten fik natteravnene grineflip på færgen på vej hjem.
Musiklinjen besøgte Beatles London
Musiklinjen besøgte Abbey Road studier og verdens nok mest berømte fodgængerovergang – udødeliggjort af The Beatles. De unge musikere så og hørte også en af verdenshistoriens flotteste musicaler nogensinde: Løvernes Konge med musik af Elton John. Musikerne hørte også en klassisk harpe-koncert … men den var vist … forglemmelig. Og alle nød Londons seværdigheder og Camden Market.
Læs mere om Efterskolen Ådalens musiklinje
Dramalinjen på teaterskole i London og i Shakespeares fodspor
Dramalinjen tog udfordrende workshops på teaterskolen Fourth Monkey i London. Dygtige engelske skuespillere trænede vores dramaelever i at blive bedre til at lade kroppen tale i fysisk teater. Og med teknikken “devicing” arbejdede de med at skabe en karakter.
Dramaholdet så både bredde-teater og niche-teater. De unge skuespillere besøgte William Shakespeares Teater i London: The Globe fra år 1599. De så den stort opsatte musical Hamilton på Victoria Palace Theatre: De så også et helt lille teaterstykke: Red Pitch på intimteateret Bush Theatre.
Læs mere om Efterskolen Ådalens dramalinje.