Ådalen havde en skøn sensommer-studietur fyldt med oplevelser i det alternative, sjove, skæve og sprudlende Berlin. Vi boede midt i den gamle socialistiske arkitektur i bydelen Friedrichshain. Og blev klogere på byen, historien, kulturen – og samtidig lærte vi hinanden endnu bedre at kende på kryds og tværs. Vi blev klogere, hakkede os mere eller mindre veltalende gennem de tyske gloser og nød hinandens selskab. Se de rigtig mange billeder nedenfor.
Rundvisninger i fortidens og fremtidens Berlin
Alle havde en dag med henholdsvis fortidens Berlin, nutidens Berlin og fremtidens Berlin. Vi fik guidede ture rundt i Berlin og den dramatisk historie fra Anden Verdenskrig, over Den Kolde Krig og ikke mindst Berlinmuren.
Fremtidens grønne Berlin
Berlin vil være co2-neutral i 2050 og den tyske hovedstad har mangfoldige initiativer i gang for at passe på jorden og resurserne. Vi tog på guidet “bæredygtigheds-vandring” gennem storbyen. Vi besøgte også Museum Futurium, der handler om, hvordan vi ønsker at leve i fremtiden og giver mange bud på, hvad fremtiden kan indebære for os.
Familiegrupper på udflugt
Familiegrupperne tog på flere udflugter og spiste blandt andet på resteaurant sammen en hyggelig og festlig aften.
Maden faldt dog ikke i alles smag, så enkelte bestilte ekstra forsyninger 🙂
Hovedstad for street art
Rigtig mange ådalere har en passion for street art. Og så er Berlin det helt rigtig sted at gå på overdagelse. Overalt i de små gader, på Berlinmuren og i gemte baggårde stødte vi på smukke kunstværker, grafitti og fantasifuld sprudlende gadekunst.
Højt at flyve – blødt at falde
Selv om du kommer højt til vejrs og udfordrer din balance og din højdeskræk, så lander du blødt i Jump House Berlin. Det benyttede sportslinjen sig af, der havde en aktiv og hoppende udflugt til aktivitetscenteret.
Nye gademusikanter i Berlin
Musiklinjen havde et forløb om gademusik inden studieturen til Berlin, så de berigede berlinerne med ægte ådalske bangere som for eksempel Kim Larsens Blaffersang.
Berlin inspirerede billedkunst-linjen
Vores kunstelever fik skitseblokken fuld i Berlin.
Hygge og fritid i Treptower park i Kreuzberg
Vi nød en aften i Treptower Park.
Bus til Berlin
Vi rejste med Ry Busser – og på hjemturen var bussen en del mere stille end udturen. Tak for en dejlig studietur!
Du kan lære Efterskolen Ådalen bedre at kende på denne side: Kort om Efterskolen Ådalen