Billedkunsteleverne udforsker, hvordan forskellige kunstarter giver vidt forskellige udtryk til deres selvportræt.
“Det er både sjovt og mærkeligt at se sig selv som en tegneserie-figur,” siger Tess fra Efterskolen Ådalens billedkunstlinje. I sit pop-art-portræt ligner hun en ung blond kvinde fra 1950’erne. Hun har kun brugt primærfarverne blå, gul og rød og givet huden og brillerne struktur med prikker.
“I pop-art-portrættet overdrev vi det hele. Læber, bryn, hår… Jeg kunne godt tænke mig at være en blond kvinde med afro-frisure, så jeg gav bare los,” griner hun.

Tess foran sit portræt i ståltråd (øverst i højre hjørne). Det drilske materiale ståltråd giver nogle sjove, krøllede, rå portrætter.
I en anden portræt-opgave samarbejdede billedkunst med nogle af skolens dygtige fotograf-elever. De fik taget portrætter og malede oven på fotografiet med fede fedtede caran d’ache farver.
“Vi overdrev linjerne i ansigtet. Efter lidt tid følte jeg, at jeg gemte mig under caran d’ache farven og blev til en anden end personen på fotografiet. Det er spændende at lade det ligge med at prøve at se perfekt og pæn ud. Det må gerne være lidt crazy,” griner Tess.

Mille foran sit popkunst-portræt.
Billedkunst-elevernes syrede portrætter malet med caran d’ache og deres selvportrætter i ståltråd.
“I billedkunst sidder man meget fordybet i sit eget projekt. Når man så kigger op på de andres portrætter, får man sådan en “whaaaaat-kan-man-også-gøre-det-sådan-følelse”. Det er meget inspirerende,” siger Tess.

Hele udstillingen af portrætterne i de tre forskellige kunstarter hænger i spisesalen på Efterskolen Ådalen.
Læs mere om billedkunst på linje på Efterskolen Ådalen.