Billedkunst som linjefag på efterskole

Billedkunst efterskole - tag kunst på linje på Efterskolen Ådalen

Linjefaget billedkunst er for alle. Uanset om du udtrykker dig sikkert gennem tegning, maleri, collage, skulptur, eller du er begynder. Vælg billedkunst hvis du gerne vil udvikle dine kreative evner, teknik og tankegang. Du har undervisning i dit linjefag fem timer om ugen.

På billedkunstlinjen eksperimenterer vi med materialer og teknikker

  • Tegning – for eksempel croquis, portræt, tegneserie, blindtegning, urban sketching, illustration
  • Maleri –akvarel og acryl-maling
  • Streetart – spraydåser på store flader
  • Skulptur – alle materialer for eksempel pap, cykelhjul, dej, skrald
  • Digital kunst
  • Happenings – skal vi overraske vores kammerater eller lokalsamfundet omkring os
  • Collager
  • Land-art – vi arbejder i naturen med naturens materialer
  • Installationer
  • Gentagelsen som kunstnerisk kneb

I linjefaget billedkunst arbejder du med

  • at udvikle kreative ideer og omsætte dem til virkelighed
  • dine tekniske færdigheder inden for tegning, formgivning, digital kunst
  • at skærpe dit kunstneriske blik

Træk i slideren og tryl Manet om til Sarah

Edouard Manet og Sarah. Billedkunstlinjen satte fokus på selfie-kulturen før og nu.

Kunst udfordrer dit øje, din hånd og din hjerne

Du har medindflydelse på, hvad du kaster dig over. Har du en særlig interesse inden for billedkunst, har du rig mulighed for at udforske den.
Opgaverne kan være

  • ”gakkede” – vi prioriterer idé og proces,
  • ”klassiske” – vi fokuserer på teknik, udførelse og produkt

Vi udstiller løbende vores værker på skolen og andre steder og inviterer forældre og interesserede til fernisering.

Billedkunst lærer på efterskolen ådalen - Hanne Poulsen

Hanne er din kunstneriske lærer i billedkunst.

Faciliteter i billedkunst

Skolens kunstlokale er lyst og indbydende, og der er plads til masser af kreative, sjove og skøre idéer. Vores værksted er altid åbent, så du kan arbejde videre og fordybe dig i dine projekter efter undervisningen.

Inspiration, kunstteori og kunstdebat

Kunst er også et samtalefag, hvor vi diskuterer kunstens rolle og berettigelse.

Kunstlinjen præsenterer dig for både klassisk og moderne kunst, og vi diskuterer kunst og design. Du bliver klogere på samtids-kunsten.

Kunstnere besøger os som gæstelærere. Vi lader os inspirere af andres kunstværker og ser udstillinger af nutidige kunstnere, tager på ekskursioner til gallerier og museer. Vi bruger byen og dens muligheder og opsøger kulturlivet i Aarhus og Aros kunstmuseum.

Billedkunst på efterskole har udforsket Selfiekulturen. Her er det Ida og Johannes Vermeer - pige med perleørering

Det verdensberømte Pigen med perleørering af Johannes Vermeer udsat for selfie-kultur på efterskole.

Billedkunst som linjefag

Du bliver undervist i dit linjefag syv lektioner om ugen. Du fordyber dig i det samme linjefag hele året, eller du vælger et nyt til jul.

Vælg mellem linjefagene