Foran og bag scenen knoklede elever og lærere med årets store fælles musical – Teaterkoncerten: Protest! 6 årtiers opråb i sange, hvor eleverne dramatiserede og fortolkede protestsange fra 1960’erne, 70’erne, 80’erne, 90’erne, 00’erne og 10’erne.

Da Trille tonede frem på skærmen og sang “Øjet i det høje” i 1970, fik hele landet aftenkaffen galt i halsen. C.V. Jørgensen spiddede rige pensionister på “Costa del Sol” i 1980. Natasja ville ha’ Danmark tilbage i 2007 og Suspekt har skrevet en ny benhård fædrelandssang.

Vores dygtige efterskole-elever brugte alt, hvad de har lært i deres kreative linjefag og satte en spændende musikalsk forestilling sammen.

Alle var med. Hvert år skaber vi en fælles musik og teaterforestilling.

musical - efterskoleelever synger for kendt til det her sted  

 

protestplakat-protestsange-efterskole

Sarah Emilie og Johanne har skabt protestplakaten til forestillingen om protestsange.