“Jeg hader ordet PERFEKT, konstaterer Alberte fra 9. klasse. Hun har bedt om “Det levende ord” og står foran hele efterskolen på det ugentlige fællesmøde.
“Det er vildt, hvor mange unge mennesker, der tvivler på sig selv, fordi en eller anden idiot har fortalt dem, at de ikke er gode nok, at de ikke er perfekte. At være perfekt fylder rigtig meget hos unge i dag, fordi der er så mange krav at leve op til. Der er blevet lavet en slags regler, der handler om dit udseende, din personlighed, dit tøj, hvor mange penge du har, og om du barberer dine ben. Reglerne er ekstremt ligegyldige, men folk lader alligevel til at ville overholde dem. For hvad sker der, hvis du ikke overholder de usagte regler?”
“Du begynder at se dig selv som anderledes!”
Beauty-standard for piger og drenge
“Engang var jeg Goth – og det handlede om rockmusik, sort tøj og sort makeup,” fortæller Alberte og laver en selvironisk håndbevægelse ned ad sig selv. I dag er hun så langt fra Goth-stilen som næsten muligt i sine ternede sko, storblomstrede kjole og knaldgule trøje.
“Jeg tror, at man går igennem en masse, for at finde ud af, hvem man i virkeligheden er. Og jeg har fundet ud, at jeg elsker farver, runde briller og gammel musik.”
“Men føler jeg mig perfekt, og velkommen hos alle?
“Nej.”
“Vi har en beauty-standard for piger, der hedder: “flad mave, stor røv og kæmpe kasser”. Drengene skal have “sixpack, lækkert hår og være høje”
“Men hvorfor skal vores liv navigeres efter en eller anden tåbelig beauty-standard? Jeg er personligt ligeglad med, om jeg følger den eller ej. Jeg ved da godt, at jeg ikke er tynd, som mange modeller i blade, og at jeg hverken har kæmpe silikonepatter eller en røv, der skriger: “Jeg er Kim Kardashian.”
Vi har alle et valg
“Det er okay at have lidt ekstra på sidebenene eller at kæmpe med undervægt. Det er okay at have store eller små bryster. Og det er ligegyldigt, om man har sixpack eller ej. Parterer man os, har vi alle et hoved, ansigt, hals, en overkrop, 2 arme, en masse fingre, 2 ben, et underliv og nogle fødder. Vi har allesammen en krop, en personlighed, en stemme og et valg.”
“Og jeg vælger personligt at være glad for både min krop og min personlighed. Jeg har bøvlet nok med selvhad og negative meninger fra mig selv og andre. Det gider jeg ikke at bruge mere tid på, for jeg er sgu et herligt menneske. Lige som alle jer, der sidder herinde,” siger Alberte og peger rundt på flokken af efterskole-kammerater, der lytter koncentreret i samling.
“I er skønne mennesker.”
“Jeg vil så gerne have, at folk begynder at se mere positivt på sig selv og hinanden. Så det er mit budskab: Accepter nu for helvede jer selv og hinanden”, afslutter Alberte og får et tordnende bifald fra alle sine efterskole-kammerater.
Læs mere om medindflydelse og demokrati i hverdagen på Efterskolen Ådalen