Prøveforberedende undervisning

Prøveforberedende fag på Ådalen

Alle boglige fag i den traditionelle 9. og 10. klasse er prøvefag efter folkeskolens afgangsprøve – FP9 eller FP10.

Fagligheden er i højsædet, og der undervises på et højt fagligt niveau med den enkelte elev i fokus. Kvaliteten højnes af, at der er to lærere i alle klasser. Undervisningsmiljøet er præget af koncentration, udvikling og stor variation i undervisningsformerne. Megen undervisning foregår i mindre grupper, hvor diskussion er en enormt vigtig faktor.

Vi oplever ofte, at skoletrætte elever får en opblomstring og finder ny motivation til at fordybe sig.

Med den udleverede MacBook som skoletaske tør vi godt kalde os moderne på undervisningsområdet. Vi har i flere år arbejdet digitalt, hvilket betyder, at et kopiark nærmest er en saga blot på Ådalen. Det meste af undervisningen foregår digitalt og via cleverboards, så eleverne bliver digitale superbrugere.

Vi tilbyder tysk og fransk som fortsættersprog eller alternativ undervisning i stedet for.

Vi tilbyder ikke prøveforberedende undervisning i fysik/kemi, hvis du går i 10. klasse. Du får i stedet mulighed for at følge et valgtilbud i faget, der gør dig klar til din efterfølgende ungdomsuddannelse.

IMG_2540

IMG_2657