K-lærer, huslærer og boenhed

Din K-lærer – din huslærer – din boenhed

Alle elever har en kontaktlærer (K-lærer), som har særligt øje på seks-syv elever, og som er kontakten mellem efterskolen og hjemmet.

At flytte hjemmefra er en ny verden for mange unge. Derfor har vi valgt, at alle elever har en særlig lærer, som de kan hive fat i og få en samtale med, når de har brug for det.

K-læreren spiser frokost ved samme bord som sine k-elever, og vi holder ugentlige møder i husene.

Få en guidet tur rundt på vores værelser og i vores boenheder her:

 

Fire små huse – huser alle!

IMG_9963

Vi har fire boenheder, der hver især fungerer som små hjemlige baser for eleverne. De har store, rummelige og hyggelige værelser med to, tre og fire senge. Hver boenhed har tilknyttet tre-fire huslærere, der har et særligt øje for elevernes indbyrdes relationer og trivsel. Boenhederne samles i deres fællesrum, som kan dekoreres, fornyes og pyntes i stil med husets beboere. Her samles vi om brætspil og rullende terninger, og computerne sender film og musik ud i stuen.

Hver boenhed arrangerer to årlige fællesaftener for hele årgangen, hvor eleverne selv står for hele idéarbejdet, planlægningen, udførslen af arrangementet og evalueringen af forløbet.